Cairo
 
Cairo
Startside Tilbage 19 studenter Halvtaget Blokaden Dobbelt Napoleon Rammen Fyrretyve røvere Keops Cairo Diplomaten Seksere og syvere Edderkoppen Kejseren Syv søstre Dette er en af de fornemste byggekabaler. Den skal lægges, når man har god tid og er parat til at tænke sig om. Man har stor indflydelse på spillets gang.

Det siges, at en dygtig Cairo-spiller kan få kabalen til at gå op hver anden gang! Men det kræver megen øvelse og stor koncentration.

Man får bonus, hvis man får kabalen til at gå op, inden håndbunken vendes.

Kort
Der bruges 2 spil kort med i alt 104 blade.

FORMÅL
Målet er at bygge alle kortene på grundbunkerne, hvor der startes med de 8 esser efterhånden som de kommer frem. Lykkes det, er kabalen gået op.

OPLÆG
Under grundbunkerne udlægges i alt 10 byggebunker med 5 kort i hver (dvs. 50 kort). 7 kort lægges i en særlig 7-bunke. Resten af kortene lægges i håndbunken, og der gøres plads til en afkastningsbunke.

SPILLET
Grundbunkerne:
De 8 esser lægges som første kort på grundbunkerne efterhånden som de fremkommer. Herefter bygges der på esserne med de nederste kort fra byggebunkerne samt det øverste kort fra afkastningsbunken samt det øverste kort fra 7-bunken efter følgende byggeprincip:

·        Der bygges opad i samme 'farve'.

Byggebunkerne:
Da man naturligvis ikke kan bygge alle kortene oven på esserne lige fra start, er det tilladt at bygge på de nederste frie kort i hver af de 10 byggebunker efter følgende byggeprincip:

·        Der kan bygges nedad rød på sort og sort på rød

Der kan kun flyttes ét kort ad gangen.

Tomme byggebunker:
Hvis en af de 10 byggebunker bliver tømt, kan et hvilket som helst kort fra de øvrige byggebunker samt fra afkastningsbunken lægges på den tomme plads. Dette kort kan bruges som startkort for en ny "bebyggelse".

Håndbunke og afkastningsbunke:
Når man har bygget alt, der kan lade sige gøre med bordets kort, trækker man håndbunken kort for kort, der overføres til afkastningsbunken. Det øverste kort i afkastningsbunken kan bruges til at bygge på såvel grundbunkerne som byggebunkerne.

7-bunken:
Bemærk
, at kort fra 7-bunken kun kan lægges på grundbunkerne. Hvis det øverste kort i 7-bunken er et højt kort, betyder det således, at 7-bunken spærrer i lang tid, lige indtil en af grundbunkerne når op til dette kort.

Men der en undtagelse:
Undertiden sker det, at alle kort er udlagt fra håndbunken uden at kabalen er gået op. I dette tilfælde træder en undtagelse i kraft: Fortryllesen over 7-bunken hæves, og de evt. resterende kort herfra kan bruges akkurat som andre byggekort. Dvs. at de fra nu af også kan lægges på grundbunkerne, naturligvis under forudsætning af at de overholder grundbunkernes byggeprincip -  eller hvis en byggebunke er blevet tom..

Ny håndbunke:
Når håndbunken er tømt, kan den vendes én gang, hvilket giver 2 spillerunder. Det gøres ved at klikke på det "Ny håndbunke"-kort, der dukker op, når håndbunken er tømt.

BONUS
Der er 2 spillerunder, der adskilles af vending af håndbunken. Går kabalen op i første spillerunde, tæller det som om, den er gået op 2 gange. Nede i højre hjørne kan man læse, hvilken bonus spillerunden giver. I anden spillerunde gives ingen bonus.

Hent oplæg & Gem oplæg
Denne kabale hører til den fornemme gruppe af kabaler, som man måske altid - eller i hvert fald ofte - kan få til at gå op, hvis man tænker sig godt om. Det er derfor muligt at gemme et oplæg, så man kan tage det frem senere og prøve kræfter med det igen - eller lade andre prøve, om de kan få det til at gå op.

TIP
Når man ikke længere kan bygge med kort fra byggebunkerne, kan man tilføre nye kort fra håndbunken til afkastningsbunken. Man må være meget omhyggelig med at undersøge alle flyttemuligheder, eventuelt skabe sådanne, standse lidt i aftrækningen osv. Kort sagt, tænke strategisk.

Det er en god idé ikke at bygge for lange sort/rød-sekevenser. Man kommer let til at blokere kort, der ligger højere oppe.

Endelig er det en god idé at forsøge at tømme en lodret række med byggekort. På en tom plads kan jo alle kort lægges...

 

Bestil her